Back to Search

Projektledere og erfarne projektledere til komplekse projekter indenfor R&D produktion

Description

Projektledere og erfarne projektledere til komplekse projekter indenfor R&D og produktion
På vegne af vores kunde, kaastrup|andersen, søger vi 4 projektledere/Sr. projektledere til komplekse R&D projekter og produktion.

 

Om virksomheden
kaastrup|andersen er et ambitiøst konsulenthus, som leverer forretningskritiske løsninger til deres kunder gennem eminent projektledelse og stærkt internt samarbejde. kaastrup|andersen sætter skub i deres kunders forretning og hjælper dem med at opnå deres forretningsmæssige ambitioner.
Kaastrup|andersen har et konstant fokus på at udvikle deres tilbud og løsninger til deres kunder og samtidig udvikle egne medarbejderes kompetencer. kaastrup|andersen har 70 fantastisk dygtige medarbejdere som gennem tæt samarbejde driver komplekse projekter hos større danske virksomheder som f.eks. Vestas, Grundfos, Velux m.fl.

Hos kaastrup|andersen lægger man stor vægt på at der arbejdes i teams på projekterne, da man mener, at det er i dette samspil man skaber størst værdi for både kunde og medarbejder.

 

Hvorfor dette er en spændende mulighed for dig!
Som projektleder hos kaastrup|andersen vil du blive en del af afdelingen, Product Development & Manufacturing, som består af 20 medarbejdere, samtidig med, at du vil blive tilknyttet en mindre sparringsgruppe med kollegaer, der deler din faglighed.

Din hverdag vil primært foregå ude hos kunden, hvor du driver alle faser af et projekt i samarbejde med et projektteam fra kundens organisation og med kollegaer fra kaastrup|andersen.

I rollen som projektleder kan du se frem til en afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde ude ved mange forskellige kunder og på mange forskellige stadier af et projekt. Du vil medvirke til at drive projekter på forskellige stadier med skiftende projektteams og kollegaer. Du vil blive en del af et ambitiøst konsulenthus, hvor der er et stærkt kollegialt fællesskab, med stort fokus på faglig sparring, udvikling og networking.

I rollen som projektleder vil du ofte komme til at arbejde med projekter, der er forretningskritiske for kunden og derfor har et stort fokus i organisationen. Det betyder, at du skal være god til at håndtere stakeholdere på alle niveauer, og på tværs af værdikæden, samt kunne lede projektet op imod den øverste ledelse.

Typiske projekter omfatter bl.a.

  • Mekaniske, elektroniske og digitale funktioner i produkterne
  • Gennemførelse af produktudvikling- eller produktionsprojekter.
  • Produktionsmodning.
  • Implementering i højvolumenproduktion.
  • Test og verifikation af produkterne.
  • Opsamling og anvendelse af produktdata genereret i driften.
  • Implementering af digitale løsninger i produkter eller produktionen.

 

Din faglige profil
Herunder ses nogle af de ønskede erfaringer og kompetencer, som den ideelle R&D projektleder besidder:  

  • Relevant uddannelse, som f.eks. maskin- eller produktionsingeniør kombineret med en projektlederuddannelse.
  • Erfaring med teknisk projektledelse.
  • Erfaring med agile- såvel som traditionelle projektmodeller og gerne scrum master certificeret.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk på højt teknisk niveau.
  • Stærke analytiske evner og god forretningsmæssig forståelse.
  • Konsulenterfaring

Din menneskelige profil
For at lykkes i en rolle som denne er det vigtigt, at du har et stort drive og brænder for ledelse og styring af projekter og projekt teams. Du motiveres af at skabe fremdrift og resultater af høj kvalitet i tæt samarbejde med kunden og dine kolleger, også når det bliver komplekst og udfordrende. Du arbejder struktureret og naviger hurtigt og proaktivt i forhold til mulige forandringer i det givne projekt, og kan identificere nye muligheder for forretninger ved kunden.
Derudover er det vigtigt, at du har en personlig troværdighed, som får både styregruppe, stakeholders og kollegaer til at sænke skuldrene i dit selskab.

Vacancy Reference: PR/020817
Vacancy Owner: Mads Damgaard Rathcke | Mads.Damgaard@shirleyparsons.com | +45 28401064 eller kurt.larsen@shirleyparsons.com | +45 5364 6408